Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Velkommen som ny rytter på Erritsøgård Ridecenter.

Denne lille samling indeholder en del små praktiske oplysninger og svar på det, de fleste tænker over, inden deres barn får lov til at begynde til ridning. Har vi glemt at svare på en ting eller ikke skrevet det tydeligt, så spørg os endelig.

Undervisningsdage:

Der er undervisning mandag, tirsdag og torsdag.

Tidspunkter:

Holdene starter hver dag kl. 16 og sidste hold starter ca. kl. 18:30.

Ferie:

Vi følger den officielle feriekalender for folkeskolerne i Fredericia Kommune.

Selve undervisningen:

Der rides på hold med 3-5 ryttere. De fleste gange inde i ridehallen, men hvis vejret er til det, foregår undervisningen udenfor enten på banen eller på tur rundt i området.

Nogle af undervisningsgangene er der ikke ridning, men derimod undervisning i stalden om hestens pasning, op- og afsadling mm.

Er man den første, der skal bruge en pony skal man inden ens undervisningstid starter sadle den op og varme op. Er man den sidste skridter man af og sadler ponyen af. Man skal derfor beregne, at der ca. går ½ time inden den halve time undervisning og ½ time efter.

Mobning:

Vi vil ikke have det, ridecentret skal være et frirum, hvor der er plads til alle. Det betyder at vi har nul tolerance når det kommer til mobning. Kan man ikke finde ud af det, må man finde et andet sted at være.

Rygning:

Der kommer mange unge mennesker her, mens der er undervisning, så det ikke tilladt for andre end ridelæreren at ryge indendørs. (Grunden til denne undtagelse er, at hun ikke bare kan gå ud).

Rytterstuen:

Et opvarmet lokale med direkte vinduer ind til hallen. Her hygges, laves lektier og overnattes ind imellem. Forældre der bliver og overværer undervisningen, kan sidde her og vente.

Kaffe/kage:

De fleste gange er der kaffe på kanden. Der står en lille pengebeholder i ridehallen, og en kop koster 2 kr.

I ridesporten og hos os er en tradition for, at hvis man falder af ponyen må man næste gang give flødeboller/kage til dem, der var i hallen.

Ponyerne:

Vi har 12 ponyer/heste, der ved deres forskellighed dækker alle de forskellige krav, rytteren stiller. Rideerfaring, størrelse, lyst til udfordringer osv.

Tildeling af ponyer og hold:

Dette styres af ridelæreren, hvortil man også melder afbud, hvis man er forhindret i at deltage i undervisningen en gang.

Påklædning:

Ingen rider uden sikkerhedsudstyr. I starten kan man bruge en cykelhjelm, indtil interessen har vist sig at holde ved. Derudover skal man have sko på med en hæl og hælekap.

Det er ens egen ulykkesforsikring, der skal dække eventuel uheld. Ridecentret har ingen forsikring, der kan hjælpe, og alt færdsel på centret sker på eget ansvar.

Betaling:

Undervisning betales senest den første undervisningsdag i måneden. Prisen er 230 kr. + 10 kr. til aktiviteter + 10 kr. til rengøring altså i alt 250 kr. Kontant til ridelæreren, overførsel til reg. nr. 5479 konto 4504574 eller MobilPay til 2564 0014.

Udmelding:

Man har en måneds varsel med virkning fra den 1. i måneden. Udmelding sker til ridelæreren.

Halvparter:

Når man har redet et stykke tid, melder lysten sig ofte til at få sin egen pony. Indtil far og mor er med på den plan, kan det at have halvpart på en elevpony være en mulighed. Man har her mulighed for at lære, hvad det vil sige at have ansvaret for et dyr både ved pasning og ridning. Man er to, der deles om en pony, således at den ene har ponyen 3 dage mens den anden har 4 dage pr, uge.

Vi stiller krav til vores halvparter om, at de selv er ansvarlige for ponyen, selv kan passe den, selv kan ride den osv. Eventuelt med hjælp fra forældrene.

Derfor vil vi kende rytteren, inden vi vil betro en pony til vedkommende.

Man kan ikke forvente, der er andre voksne på centeret til at hjælpe udenfor undervisningen. Pris for halvpart er 400 kr. inkl. undervisning.

Lidt kontakt oplysninger:

Vi har en lukket Facebook gruppe for forældre og elever i rideskolen ”Erritsøgård rideskole”. Derudover er der en åben side ”Erritsøgård Ridecenter”.

Anja (ridelærerens) telefonnummer 6167 8852.

Michael (ejerens) telefonnummer 2564 0014.

​​

​Skriv til os

​Udfyld kontaktformularen hvis du har spørgsmål omkring ridecentret eller gerne vil høre mere om rideundervisningen.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Erritsøgård Ridecenter

Bytoften 8
7000 Fredericia

Find os på facebook

Her kan du også se vores billeder fra rideundervisning og  forskellige arrangementer​

​Firma

Erritsøgård Ridecenter

CVR: 25283481

Adresse

Bytoften 8

7000 Fredericia

​Kontakt

​​Tlf.: 25 64 00 14

E-mail: michael@erritsoegaard.dk