Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Ridelejre 2018

Ridelejre sommeren 2018 på Erritsøgård Ridecenter.

Der bliver i år to ridelejre, begge liggende sidst på skolernes sommerferie.

Det bliver 2 perioder hvor du kommer rigtig tæt på din pony og resten af dine veninder.

Den for de ældste starter lørdag den 4. august, hvor vi mødes kl 10 på gårdspladsen hele denne herlighed slutter 7. august ca. kl 14.
Om onsdagen den 8. august klokken 10 starter den for de lidt yngre og her kører vi til den 11. august kl 14, hvor du sikkert trænger til at komme hjem og slappe af, inden skolen kalder om mandagen.

Vi skal traditionen tro leve af friskbagt morgenbrød. Masser af kage og lidt sundt frugt, rugbrød og noget lækkert aftensmad, hvor du selv er med til at bestemme menuen.

Vi sætter teltet op forhåbentlig fordi vi så har et sted at gå i skygge, men ellers klarer vi også lidt regnvejr.

På den første lejr har man den pony man i forvejen kender så her vil vi ikke bruge så meget tid på at lære ponyen, men i stedet komme ud og opleve hvordan verden ser ud fra hesteryg. Der bliver sikkert også tid til en lille overraskelse der måske har lidt med heste at gøre eller også har det med noget helt andet at gøre.

På den anden lejr fordeler vi ponyerne blandt jer dels efter hvornår I er tilmeldt og dels efter hvem der kan sammen. Så her vil vi bruge lidt længere tid på at lære ponyen og kende og I skal have tid til rigtig at hygge og nusse med den.
Hvis det med at sadle op og sadle af i dag er en udfordring vil du efter lejren synes, at det er da godt nok noget af det letteste i verden.
Der bliver fritid, hvor du kan ligge og slappe af eller selv ride lidt rundt, hvis du altså også gider at ride når I selv må bestemme hvad vi skal. Kort sagt forbered dig på en uge med ømme benmuskler.

Prisen for disse lejre bliver 1300 kr for den første og 1500 kr for den anden, pengene betales kontant samtidig med at man aflevere tilmeldingssedlen.
Den skarpsindige har set der er prisforskel det skyldes at vi vil være flere hjælpere på den sidste lejr end på den første.

Lejrene er planlagt ud fra, at man overnatter her, hvis det viser sig at enkelte ikke kan sove her finder vi en løsning, hvis problemet opstår.

Se lidt inspirationsbilleder på vores hjemmeside www.erritsoegaard.dk under siden ridelejr 2018.
Har du spørgsmål så kom endelig med dem.
Anja 61678852 eller Michael 25640014.

Tilmelding til ridelejr 2018

Navn_____________________________________
Tlf____________________
Jeg tilmelder mig til:_____________ 1. periode 4/8-7/8
Jeg tilmelder mig til _____________ 2. periode 8/8-11/8
Sedlen er vedlagt __________ kr modtaget af ____________ den______

Eventuelle særlige hensyn________________________________

Jeg kan godt lide tanken om at vi skal have kage eller andet godt så jeg vil gerne medbringe

_______________________________________________​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Sk​riv til os

​Udfyld kontaktformularen hvis du har spørgsmål omkring ridecentret eller gerne vil høre mere om rideundervisningen.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Følg med på vores Facebook

Følg os og få større indblik i vores hverdag, deltag i eventuelle konkurrencer og meget mere.